Kodeordet for min personlighed er “Ildsjæl”. Min personlighed er i dagligdagen styret af de grundlæggende værdier ærlighed, loyalitet og troværdighed. Jeg er en person, der konstant søger efter at opnå ny viden og udvikle sig selv. Mit energiniveau er ekstremt højt og jeg har et stort drive i min tilgang til løsning af opgaver. Jeg ser aldrig problemer, men opgaver der skal løses.
Oftest er jeg en stærk teamplayer, men arbejder også gerne selvstændigt. Jeg motiveres specielt, når jeg har mulighed for medindflydelse og medbestemmelse. Også når der skal tages ansvar for løsning af opgaver, er jeg klar til at påtage mig rollen som enten opgaveansvarlig, teamleder eller chef.
Gennem mine mange års erfaringer og udfordringer har jeg opnået et detaljeret og solidt kendskab til både mine stærke og mindre stærke sider af min person. Jeg ved nøjagtig hvordan jeg agerer i stressede og pressede situationer og ligeledes har jeg fuld kontrol over mine overvejelser, beslutninger og handlinger i sådanne faser.
I spændingsfeltet mellem ledelse, marketing, kommunikation, IT og projektledelse har min faglighed især sin berettigelse, da jeg har en generel og stor bredde på min viden omkring disse arbejdsområder. Udnyttes denne kombination til fulde, så er der ingen grænser for hvilke resultater, der kan opnås i samarbejde med mig. Jeg kan i stor udstrækning arbejde med og påtage mig opgaver på såvel strategisk som operationelt niveau.
Mit drømmejob og der hvor mine funktionsbetingelser opfyldes bedst er i en mindre eller mellemstor national eller international virksomhed. Kan jeg have en fleksibel arbejdsdag med mange udfordringer, brede rammer og et hektisk arbejdsmiljø, så vil jeg sprudle af energi og engagement. Forstår du som virksomhedsleder at udnytte såvel mine faglige som personlige kvalifikationer får du en medarbejder, der arbejder 100% loyalt og målrettet for at tilføre virksomheden værdi.
Jeg kan, vil og tør være med til at gøre en forskel, så ønsker du at udvide din medarbejderstab, så er du velkommen til at læse mere om mine kompetencer og kvalifikationer her på siden.
Rigtig god læselyst og tak fordi du kiggede forbi.
Hvor skal karrieren henad?
Kompetencer
Posted on By lpries
De 5 stærkeste kompetencer hos Lars Pries Læs mere ...